CFU skal højne læseglæden i stort projekt 

Projektet ’En verden af historier’ vil give læseglæden vinger   DR og TrygFonden har lanceret et stort projekt, der vil styrke læselysten hos alle Danmarks børn, gøre dem parate til uddannelse – og på sigt til demokratiske samfundsborgere.   Læsning er en forudsætning for børns udvikling. Men i Danmark er mange børns læselyst udfordret. Derfor skal nye læsemetoder udvikles og afprøves, så børnene får en anden opfattelse af læsning, bliver nysgerrige og får lyst til at læse.  CFU er sammen med DR, SDU, Centralbibliotekerne, Enact:Lab og Trygfonden en del af det treårige projekt. En verden af historier  Projektet hedder ’En verden af historier’ og bliver gennemført på tværs af DR’s platforme og med aktiviteter i dagtilbud, skoler og på landets biblioteker. Projektet involverer børn, der skal afprøve de nye læsemetoder med en primært kropslig, sanselig og sensorisk tilgang til læsning, og forskere, der skal observere effekten af dem. Sideløbende skal der ske en bred kompetenceudvikling af de lærere, der skal gribe de nye metoder og forankre dem i klasselokalerne.   CFU Danmarks formand Søren Grosen fortæller, at CFU Danmark glæder sig til at være en del af projektet og til at bidrage med praksisnær viden om læremidler og undervisningsnære tilgange til læsning i skolen.   […]

Projektet ’En verden af historier’ vil give læseglæden vinger  

DR og TrygFonden har lanceret et stort projekt, der vil styrke læselysten hos alle Danmarks børn, gøre dem parate til uddannelse – og på sigt til demokratiske samfundsborgere.  

Læsning er en forudsætning for børns udvikling. Men i Danmark er mange børns læselyst udfordret. Derfor skal nye læsemetoder udvikles og afprøves, så børnene får en anden opfattelse af læsning, bliver nysgerrige og får lyst til at læse. 

CFU er sammen med DR, SDU, Centralbibliotekerne, Enact:Lab og Trygfonden en del af det treårige projekt.

En verden af historier 

Projektet hedder ’En verden af historier’ og bliver gennemført på tværs af DR’s platforme og med aktiviteter i dagtilbud, skoler og på landets biblioteker. Projektet involverer børn, der skal afprøve de nye læsemetoder med en primært kropslig, sanselig og sensorisk tilgang til læsning, og forskere, der skal observere effekten af dem. Sideløbende skal der ske en bred kompetenceudvikling af de lærere, der skal gribe de nye metoder og forankre dem i klasselokalerne.  

CFU Danmarks formand Søren Grosen fortæller, at CFU Danmark glæder sig til at være en del af projektet og til at bidrage med praksisnær viden om læremidler og undervisningsnære tilgange til læsning i skolen.  

– Kompetenceudviklingsforløb for lærere sammen med andre partnere i projektet og dialog med lærere om læseundervisningen bliver en hjørnesten i arbejdet, fortæller CFU-formanden og understreger: – Med det fornemme formål at højne børns fantasi og læselyst. 

Læs mere om projektet

Mere nyt fra CFU

Børneliv i digital trivsel

Med afsæt i børn og unges egne digitale livserfaringer skal en ny stor indsats over de kommende fire år styrke læreres kompetencer i grundskolen, så børn og unges trivsel og digitale dannelse får et markant løft.

læs mere

DLF og CFU: Besparelsen på Center for Undervisningsmidler vil koste dyrt

Finansminister Nicolai Wammen præsenterede i dag aftale om finanslov, der indeholder besparelser på Center for Undervisningsmidler (CFU). Det gør det sværere for lærerne at lave varieret undervisning og svækker CFU’s muligheder for at understøtte fagfornyelsen, mener Danmarks Lærerforening og Center for Undervisningsmidler.  

læs mere

Kære nye lærer: Fortvivl ej, der er hjælp på vej!

Overgangen fra studiet til det første lærerjob kan være udfordrende og overvældende for mange nyuddannede lærere. I denne artikel tegner vi et billede af begrebet praksischok og kommer desuden med bud på, hvordan du som nyuddannet lærer kan finde hjælp i gode lærermidler og på Center for Undervisningsmidler.

læs mere

Gratis STEM-kurser

Du kan søge tilskud fra Novo Nordisk Fonden til fuld dækning af kursusafgift, vikardækning og opfølgning til nogle af CFU’s kurser inden for matematik, naturfag og teknologi.

læs mere