Hvis danske unge skal blive bedre læsere, må skolen tilbyde dem flere meningsfulde grunde til at læse. CFU’s tematiske læsekasser og nye vejledning giver dansklærere og skolebibliotekarer en konkret vej til stærkere læsefællesskaber i udskolingen.
PISA 2025 er alvorlig læsning for alle, der arbejder med unge i skolen, særligt dansklærere og skolebibliotekarer. Danske 15-årige ligger på det laveste faglige niveau, siden Danmark første gang deltog i PISA, og faldet er særligt markant i læsning. I praksis betyder det, at mange dansklærere står i klasser, hvor omtrent hver tredje eller fjerde elev har svært ved at læse og forstå længere tekster. Samtidig vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at danske elevers niveau i læsning fra 2015 til 2025 er faldet med knap to læringsår. Det er ikke bare en politisk dagsorden. Det er en reel faglig udfordring, som kalder på nye måder at læse og arbejde med litteratur på i udskolingen.
Når læseresultaterne falder, er det nærliggende at svare med mere træning, flere test og stærkere fokus på læsestrategier. Men måske drejer det sig mere om, at eleverne skal opleve, at litteratur kan give dem noget at tænke over, tale om og dele med andre.
“PISA-resultaterne minder os om, at læsning ikke kun handler om læsefærdigheder. Eleverne skal også opleve, at litteratur er noget, de kan spejle sig i, samtale med vennerne om og som kan give dem nye perspektiver på livet,” siger Trine Ferdinand, danskkonsulent CFU KP.
Derfor er det opmuntrende, at Læsning og læsekultur i det nye udkast til fagplanen for dansk er blevet et indholdsområde. For eleverne i 7.-9. klasse fremhæves deltagelse i læsefællesskaber, deling af læseoplevelser og inspiration fra blandt andet skolebiblioteket. Det peger direkte ind i en praksis, hvor dansklærere og skolebibliotekarer arbejder tæt sammen om at udvikle læsekultur og læsefællesskaber for eleverne på skolen.
Fra værklæsning til læsefællesskaber
Værklæsning har traditionelt en stor plads i danskfaget i udskolingen, og det er et stærkt fælles udgangspunkt, når hele klassen samles om det samme værk og de samme litterære samtaler.
CFUs nye læsekasser udvider læsefællesskabet. Her samles klassen stadig om noget fælles, for eksempel et tema, en genre eller et forfatterskab, men eleverne læser forskellige bøger i mindre bogklubber. Det giver flere veje ind i litteraturen og gør det muligt for flere elever at finde en bog, der vækker deres nysgerrighed.
På den måde opstår der flere læsefællesskaber, hvor eleverne deler læseoplevelser, støtter hinanden undervejs og får flere anledninger til at sætte ord på det, de læser.
“Bogklublæsning med læsekasser er ikke en erstatning for den fælles værklæsning i udskolingsdansk, men en måde at udvide læsefællesskabet på. De giver eleverne flere veje ind i litteraturen og dansklæreren en konkret ramme for at arbejde med at udvikle elevernes læselyst og en fælles læsekultur i klassen,” fortæller Trine Ferdinand, danskkonsulent CFU KP
Set i lyset af PISA, så er CFUs læsekasser et bud på nye veje ind i litteraturlæsningen i skolen. Hvis næsten en tredjedel af eleverne har vanskeligt ved at læse på et niveau, der giver dem adgang til uddannelse, deltagelse og demokratisk samtale, må vi styrke både læsefærdigheder og læsely. Bogklubber og læsekasser kan ikke løse læsekrisen alene. Men de kan give dansklærere og skolebibliotekarer en konkret organiseringsform, hvor eleverne læser mere, læser sammen og får flere anledninger til at sætte ord på deres oplevelse af bogen.
Bogklubber læner sig op ad en praksis, som eksisterer uden for skolen. Ved at lade eleverne opleve den praksis i skolen, er håbet, at de går ud af skolen med et billede af sig selv som læsere.
Et konkret redskab
I CFU har danskkonsulenter udviklet en vejledning, som kan bruges på tværs af skønlitterære læsekasser til 5.-9. klasse. Vejledningen er tænkt som et praktisk redskab til dansklærere, der vil arbejde systematisk med læselyst, litteratursamtaler og læsefællesskaber.
“Hvis vi vil have eleverne til at læse mere, må vi også give dem flere meningsfulde grunde til at læse. Læsekasser og bogklub-vejledningen er et konkret bud på, hvordan man kunne tilbyde flere eleverne veje ind i litteraturen og stærkere fællesskaber omkring bøger”, siger Trine Ferdinand, danskkonsulent CFU KP
Vejledningen guider dansklærerne gennem hele bogklubforløbet: fra bogvalg og etablering af bogklubber til litterære samtaler under læsningen og fællesskabende efteraktiviteter, hvor eleverne producerer anbefalinger til kommende læsere.
Aktiviteterne omfatter blandt andet bogsmagning, arbejde med læseridentitet, samtalekort, emoji-reaktioner, citatjagt samt produktion af bogklubbreve, citatkort og bogsamtalepodcasts.
Skolebiblioteket som læsekulturens motor
Hvis læsekultur skal blive mere end et ord i en fagplan, kræver det et tættere samarbejde mellem dansklærere og skolebibliotekarer.
Dansklæreren har den daglige kontakt med eleverne og rammesætter de unges litteraturlæsning. Skolebibliotekarer har samtidig stor indsigt i litteraturformidling, bogvalg og inspirerende læsemiljøer. Derfor er skolebibliotekarer oplagte medspillere, når ambitionerne om en stærkere læsekultur skal omsættes til praksis. Trine Ferdinand fortsætter:
“Vi får ikke stærkere læsere alene ved at tale om læsekrise. Vi er nødt til at skabe situationer, hvor eleverne faktisk læser, deler deres læseoplevelser og opdager, at bøger kan betyde noget i et fællesskab. Det er her dansklærere og skolebibliotekarers samarbejde bliver afgørende.”
Start med humor
Læsekasse – Humor for unge kan være et godt sted at starte. Humor kan give de unge en let og engagerende vej ind i litteraturlæsningen, fordi den skaber fælles grin og åbner for samtaler om det pinlige, skæve og genkendelige. Kassen rummer fem forskellige ungdomsromaner, der bruger humor på vidt forskellige måder: fra det åbenlyst morsomme til det ubehagelige ved at blive til grin – og videre over i det absurde.
Men der er flere andre nye spændende læsekasser, man kan kaste sig over.
CFUs nyeste læsekasser, som kan lånes i hele landet
Se de nationale læsekasser samlet i et tema her. Her finder du også den særlige CFU-vejledning med tilhørende elevark og samtalekort.
Fra PISA-bekymring til handling
De nye PISA-resultater bør føre til et fornyet fokus i skolen på, hvordan elever faktisk bliver læsere: ved at læse tekster, der betyder noget for dem; ved at have indflydelse på, hvilken bøger de læser; ved at tale om det, der berører dem i bogen; og ved at indgå i fællesskaber, hvor læsning har en social og faglig værdi.
Læsekasser er ikke hele svaret på læsekrisen. Men de er et konkret sted at begynde. De giver dansklærere og skolebibliotekarer mulighed for at omsætte bekymringen over elevernes faldende læsekompetencer til konkret undervisning, hvor flere elever faktisk får lyst og mulighed for at læse.
