Danske 15-årige præsterer nu på det laveste niveau, siden Danmark første gang deltog i PISA. I læsning scorer danske elever 460 point, i matematik 471 og i naturfag 478. Det gælder ikke kun de fagligt svageste elever. Også de fagligt stærkeste går tilbage.
Men PISA må ikke føre til en skole, hvor svaret bliver flere tests, mere dokumentation og mere styring. Svaret må være bedre undervisning.
Og her er det værd at se på de ambitioner, der allerede er sat for folkeskolen med Fagfornyelsen.
Målet er en skole med mere faglighed, fordybelse, engagement, kundskaber og myndighed. Nye fagplaner skal give lærerne større mulighed for at træffe faglige og didaktiske valg, og læremidler skal understøtte den undervisning.
Hvis vi mener det alvorligt, skal vi også investere i de rammer, der gør det muligt.
CFU Danmark peger på fem mulige spor:
1. Flere elever skal opleve, at de kan lykkes fagligt
Vi skal styrke den faglige undervisning, ikke mindst i læsning. Elever bliver bedre til at læse ved at læse, og derfor skal bøger og litteratur være en naturlig del af skolens hverdag. Men det kræver et bredt og varieret udbud, så elever kan møde tekster, der både udfordrer dem fagligt og giver dem lyst til at læse. Bøgerne kommer heldigvis via den nationale bogbevilling til CFU.
Viden fra vores læseprojekter siger dog at læsemotivationen øges, når bøger kobles til andre læremidler, der er med til at sætte bøgerne i spil i klasseværelset. Det kan fx være udklædningstøj, så bogens handling kan udspille sig i klasseværelset. Ligeledes ved vi at litteratur om relaterbare emner eller humor, er af høj efterspørgsel.
Der skal fokus på trivsel, også faglig og læringsmæssig trivsel.
2. Vi skal have langt større variation i læremidlerne
En skole med faglig fordybelse kræver mere end én type læremiddel.
Der skal være adgang til romaner, fagbøger, digitale læremidler, film, konkrete materialer, undersøgende værktøjer og andre ressourcer, så læreren kan vælge det, der giver bedst mening for netop den undervisning og den elevgruppe.
3. Vi skal finde den rigtige balance mellem analogt og digitalt
PISA viser, at digitale apparater fortsat kan være en betydelig distraktion i undervisningen. 36 procent af danske elever oplever, at de i de fleste eller hver naturfagstime bliver distraheret af digitale apparater eller medier.
Det er ikke et argument for at droppe digitale læremidler. Hvert medie har sine forcer, som kan udnyttes til at understøtte god undervisning.
Det er et argument for at bruge digitale og analoge læremidler mere bevidst. Fagfornyelsens egne anbefalinger peger netop på behovet for en bedre balance mellem de to. Eleverne skal lære at benytte og forholde sig kritisk til samfundets teknologier.
4. Læremidler skal ikke bare være tilgængelige , de skal kvalificeres og bruges didaktisk
Det er ikke nok at give skolerne adgang til millioner af bøger og digitale ressourcer.
Lærerne skal også have mulighed for let at finde, vælge og anvende dem kvalificeret.
Her spiller CFU en central rolle som bindeled mellem læremidler, viden og skolens praksis, med udlån, vejledning, kurser og faglig sparring.
5. Investér i den infrastruktur, der skal få Fagfornyelsen til at lykkes
Politikerne har afsat 540 mio. kr. til flere fysiske bøger i folkeskolen. Det er et vigtigt og nødvendigt skridt.
Invester i infrastrukturen. CFU er i sin nationale udbredelse med læremidler, kurser, vejledning mm., en oplagt mulighed for understøtte alle skoler og nationale indsatser, som fx læsning og fagfornyelsen.
Fagfornyelsen kræver ikke færre læremidler. Den kræver bedre og mere varierede læremidler, og stærkere faglig understøttelse af lærerne.
Som forperson for CFU Danmark, Line Maxen, siger:
“PISA-resultaterne viser, at vi står med en alvorlig faglig udfordring. Derfor skal vi investere i den undervisning, der kan vende udviklingen. Det handler ikke om at vælge mellem faglighed og motivation, den gode undervisning skaber begge dele. Elever bliver motiverede, når de oplever, at de lærer noget, at de kan noget og bliver udfordret på måder, der giver mening for dem. Derfor har vi brug for et langt mere varieret læremiddellandskab og for at styrke den faglige infrastruktur, der hjælper lærerne med at vælge og anvende læremidler kvalificeret.”
PISA-resultaterne bør derfor ikke kun udløse en debat om elevernes resultater. De bør udløse en debat om, hvilken undervisning vi vil have i den danske folkeskole, og om vi er villige til at investere i den.
For hvis vi vil have mere faglighed, fordybelse og motivation, skal lærerne have tid, kompetencer og adgang til varierede, kvalificerede læremidler.
Det er ikke et supplement til Fagfornyelsen. Det er en forudsætning for at få den til at lykkes.
