Et stort flertal af børn i alderen 9–14 år bruger AI, men når de taler om AI med deres forældre handler samtalerne ofte om, at man skal passe på eller ikke må bruge AI til at snyde – ikke om hvilke muligheder, teknologien rummer. Med ULTRA:BYTES vil DR og partnerne Center for Undervisningsmidler (CFU), Center for Computational Thinking and Design ved Aarhus Universitet (CCTD) og LIFE Fonden et nationalt initiativ, styrke børns teknologiforståelse og digitale dannelse på tværs af skole, hjem og børneliv. Tilmeldingen for skoler er åben nu, og over 350 skoler rundt i Danmark har allerede tilmeldt sig.
ULTRA:BYTES bygger videre på det succesfulde projekt ultra:bit og signalerer samtidig en bredere ambition. Hvor ultra:bit tog udgangspunkt i kodning, peger ULTRA:BYTES på en bredere teknologiforståelse med plads til flere forskellige teknologier, læringsveje og perspektiver på den digitale hverdag, børnene allerede er en del af.
Læs hele pressemeddelelsen og se hvordan du kan tilmelde dig via link til DR her
De første bøger fra folkeskolens kvalitetsprogram er klar til udlån
Sidste år blev der afsat 540 millioner kr. til flere fysiske bøger i folkeskolen over de næste ti år. Nu lander de første 11 titler hos CFU i junimåned.

