Nyt undervisningsmateriale ligger klar, når ’Det Sorte Kageshow’ vender tilbage på DRTV og DR1 d. 20. dec.

Programmet viser, hvordan køkkenet kan blive et fælles rum for børn og voksne – et sted, hvor man samarbejder, eksperimenterer og lærer sammen

Når ‘Det Sorte Kageshow’ vender tilbage og minder os om, at køkkenet er et af de bedste steder for fællesskab, leg og grin, står det nye værtspar Lasse Madsen og Liv Martine klar til at guide et stort hold kendte ‘mørkebagere’. Oplev blandt andre sanger Lau Højen, skuespiller Ida Skelbæk Knudsen, madiværksætter Michelle Kristensen og MGP-vinder Emma Lihle.

’Det Sorte Kageshow’ er DR’s legende bud på at ændre det billede. Programmet viser, hvordan køkkenet kan blive et fælles rum for børn og voksne – et sted, hvor man samarbejder, eksperimenterer og lærer sammen. For køkkenet handler ikke kun om mad, men om at skabe noget sammen, turde fejle og opdage, at processen kan være lige så vigtig som resultatet.

Samme dag som premieren, udkommer DR i samarbejde med CFU (Center for Undervisningsmidler) også med et undervisningsmateriale til mellemtrinnet og en inspirationsside til familier. Her kan børn og voksne udforske deres kreativitet i køkkenet og sammen øve sig i at læse og forstå opskrifter. Materialerne kan findes på dr.dk/kageshow og er udviklet i forbindelse med projektet Alle ord tæller, hvor DR og en række samarbejdspartnere er gået sammen om at styrke børns læselyst. Projektet er støttet af TrygFonden.

Læs hele pressemeddelelsen om næste sæson af Det Sorte Kageshow på DR’s hjemmeside

Mere nyt fra CFU

Børneliv i digital trivsel

Med afsæt i børn og unges egne digitale livserfaringer skal en ny stor indsats over de kommende fire år styrke læreres kompetencer i grundskolen, så børn og unges trivsel og digitale dannelse får et markant løft.

læs mere