SkoleGPT-Science

SkoleGPT, som er udviklet af CFU, har indgået et nyt projektsamarbejde finansieret af Novo Nordisk Fonden:
SkoleGPT-Science.

Projektet er et 2,5-årigt community baseret udviklingsprojekt, der involverer et bredt spektrum af partnere inden for skole og skoleudvikling, naturfag og science og edtech-udvikling. Projektet har til hensigt at udvikle et bæredygtigt og GDPR-sikkert naturfagligt modul til naturfagsundervisning i den generative AI SkoleGPT.dk. Et konstruktivt og kreativt værktøj for både lærere og elever, udviklet i praksisnære samarbejder om konkrete materialer og forløb.

Ambitionen er at skabe en dynamisk og motiverende undervisning, der understøtter deltagelsesmuligheder for alle elever. SkoleGPT Science skal både være en assistent for lærere i at udvikle gode forløb for elever i grundskolen, og samtidigt kunne assistere elever i at udvikle naturfagskompetencer og teknologiforståelse.

Samarbejde: Projektet gennemføres i tæt samarbejde med partnerskolerne Uglegårdsskolen (Solrød Kommune) og Engholmskolen (Vallensbæk Kommune).

Projektperiode: 2025-2027

Kontaktperson: Martin Exner, maex@kp.dk

Se flere projekter

Læselyst.nu

I de kommende ti år skal elever i alle landets skoler have flere muligheder for at få gode oplevelser med læsning. Politikerne har afsat 25 mio. kr., som bliver til events, læselaboratorier og materialer, der kan gøde læselysten hos børn og unge.

læs mere

Børneliv i digital trivsel

Med afsæt i børn og unges egne digitale livserfaringer skal en ny stor indsats over de kommende fire år styrke læreres kompetencer i grundskolen, så børn og unges trivsel og digitale dannelse får et markant løft.

læs mere